Begivenheder 2015-

02.12.2015 Juleafslutning på Færgegården

Årets fællesspisninger afsluttedes med en festlig aften med go' mad fra Jette, Risalamande fra AnneLise -med mandelgave, -og Theodor's kyndigt ledede julelege og sange som det skal være.

Årets præmie for det mest gennemførte nisse-kostume gik så afgjort til næstformand Torben.

Se alle fotos i Album 2015.

08.11.2015 Fyns Amtsavis i Skattergade

20.10.2015.: Skattergade samles igen

Med denne overskrift annonceredes i dag i Ugeavisen for Svendborg, at vor mangeårige kamp for at genåbne fodgængerovergangen over jernbanen, som siden 2011 har skilt Skattergade i to, er lykkeligt endt. Se også under siden 'Nyt om Skattergade'.

Det affødte naturligvis stor jubel, -og vi er ikke sene til at arrangere en jubel-sammenkomst.

Her var champagne, kling,klang og guirlandeer -og en i alle måder dejlig stemning. Vi får vores sammenhængende gade tilbage.

Se flere fotos i albummet 2015.

Fællesspisning 07.10.2015.

Arkitekt Per Weber var inviteret med som gæst for at fortælle om sit mangeårige arbejde for at reparere på de sår, som anlæggelsen af jernbane og jernbanegade for hhv. 140 og 40 år siden skabte for bydelen. Han viste os sit seneste projekt, som omfatter en letbaneløsning mellem Svendborg Sygehus og Svendborg Station, -en tanke, som ligger meget tæt på hvad vi også lokalt har diskuteret. Per's projekt, som er opbygget som en sammenstilling af fotos fra de eksisterende forhold og de tilsvarende mulige fremtidige, er ikke klar til en offentliggørelse.

Det var en meget vellykket aften, og Per's optimisme for fremtiden smittede. Vi aftalte at opretholde kontakten og holde hinanden orienteret om udviklingen.

Tak til Per Weber for en underholdende og konstruktiv orientering. 

Se flere fotos under fotoalbum 2015.

Fællesspisning 02.09.2015

Vi mødes igen efter en lang sommerferie. Det lllle udsøgte selskab af store ånder.

Store Poul har købt hus i Bagergade. Tillykke. Men som han selv siger, -det eneste problem er at det ikke ligger i Skattergade. Vi ses alligevel.

Henrik fortalte om Liv i min by'-projektet, -se under 'Nyt om Skattergade'. Og vi sang et par af vores hjemlands vedmodige.

Årsfest august 2015

Igen i år afholdt vi endnu en formidabel årsfest, denne gang i Bolagets store og meget smukke have. Tilstrømningen var rekord-stor, og menuen tilsvarende mere end rigelig. Mange gæster og mange søde børn -som det skal være.

Bestyrelsen havde udpeget Søren Lindholm som 'årets skat' for hans enestående indsats for hjemmesidens historiske redegørelse om 2'verdenskrig i Skattergade.

Arne videregav 'Skatterbamsen' til Claus Højmark, -og en særlig tilkendegivelse som 'æresborger i Skattergade' tilfaldt velfortjent Poul Ilsted.

Se fotos i albummet for 2015

11.07.2015 Markering på årsdagen for lukningen.

AKTIONSDAGEN.
I dag afholdtes den årligt tilbagevendende aktion, hvor Skattergade Beboerforening gør opmærksom på problematikken med den lukkede baneovergang i Skattergade.
Foreningens næstformand Torben Knudsen bød velkommen og gav ordet til museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen, Svendborg Museum, som på spændende og inspirerende vis fortalte om Skattergades befolkning i 1800-tallet, som bestod af både høj og lav. Den spændende beretning kommer senere på foreningens hjemmeside.

Se flere billeder i fotoalbum 2015

Museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen's tale:

Skæbner i Skattergade

Tak for invitationen til at holde talen om Skattergade's historie.

Indtil overskæring en af de traditionelle fartsgade i Svendborg for at nå vandet. 

Jeg vil gerne fortælle noget nyt – i hvert fald noget, der ikke står på Jeres hjemmeside.

Der er et hul i 1700-1800-årene. Ikke Skattergades glansperiode, men jeg håber de vil bære over med mig.

De fleste huse er fra selvsamme periode. Hvem boede i dem ?.

Vi har Folketællingerne fra 1850.

43 matrikler og omkring 392 beboere. Maritimt islæt. 8 af husene havde skipper som husfader eller logerende. Ganske anseeligt antal.

Ellers er det købmand Brandt i nr 2, en lods, murere, vognmænd og en enkelt brændevinskarl. Man boede tæt. Brandt var fx 10 sjæle (inkl 5 tjenende ånder). AF ntoable personer har vi Simon Møller Skibsbygmester. 

Møllerslægten er vidt berømt. Den var spredt over hele Sydfyn og producerede et hav af skibe. Fra pladsen i brogade 11 var Simon Møllers onkel Lars Nielsen Møller en af landets største redere. Simon Møller selv søsatte også fra brogade og er kendt for at i 1853 at have oprettet et saltraffinaderi på Frederiksøen. 

Derudover har vi også Eiler W. Der Hude.Eiler Wilhelm von der Hude kom til Svendborg i 1842. I 1855 blev han kongelig beskikket mægler og startede  en kommissionsforretning med korn og brændsel. Samtidig blev han agent for de mindre skibe, der lå i havnen i Svendborg, og som søgte laster. Udover at formidle skibshandler, drev Hude selv rederivirksomhed og udskibede bl.a. træ fra Hudes Plads.

I dag, 163 år senere, står navnet unændret på kontorbygningen fra 1928 og forretningen ejes af femte generation. Skibsmægleren er stadig mellemmand, men erhvervet har ændret sig markant. Firmaets primære forretningsområde er fragt af store projektlaster - blandt andet kraner, lystyachter, olieudstyr og hele fabrikker, der pilles fra hinanden og bliver genopført andetsteds.

Et godt eksempel er den etbenede toldinspektør Fr. Chr. Deichmann. Da Frederik Christian Dichmann (1788-1872) kom til Svendborg som toldinspektør i 1832, var han  krigshelt og Dannebrogsmand fra krigen mod England. På fregatten NAJADEN mistede han i 1812  venstre arm i kampen mod en overtallig engelsk flåde.

Det hindrede ham dog ikke i, at tage stilling som toldinsspektør i Svendborg. Her blev han snart en del af byens top. En af hans døtre blev gift med borgmester von Jessen, der har lagt navn til Jessens Mole. I 1840 blev Dichmann kaptajn.

Familien boede i Skattergade tæt på Toldkammeret, som på daværende tidspunkt lå lige ud for Hotel Ærø. Dichmanns efterkommere bor stadig i Svendborg.

Grundlæggende ser det ud til, at beboerne i skattergade var maritime eller håndsværksmestre – det vil sige ganske udemærkede erhverv. Det ændrer sig dog. 

Den proces historikere kalder industrialiseringen betyder en social opslittelse af byen. Den industrialiserede by, er en opdelt by. De rige flytter ud fra bymidten (i Svendborg fx Møllergade) og udenfor til nye borgerskabsområder – fx Strandvej.

Inde i byen stiger befolkningstallet og befolkningstætheden, selvom byportene faldt i midten af 1800-tallet.

Matrikulerede ejendomme: 300 stk i 1771, 302 i 1791, og i 1827 397 stk.Spændvidden mellem ejendommene øget væsentligt. 

Befolkning: 1801: 1942. 1850:4556. 1890: 8754. Byportene faldt i 1850, men indtil foregik væksten i høj grad bag de gamle grænser.

Den proces er meget tydeligt, hvis man går ind i folketællingerne fra 1901. Her er Skattegade lige pludselig hjem for 480 personer der bor  meget tæt.  Op til fem husholdninger på een matrikel. 

Det maritime islæt er blevet mindre tydeligt. Der er stadig skibsførere i gaden, bl.a. Skibber Rasmus Mathiesen i nr 24, der har 10 børn med sin kone. Alle født indenfor 15 år. 

Slægten Brandt huserer stadig i nr 8. Ellers kan gaden prale af dameskrædderinder (6), skomager (27), en navigationslærer (25), en pibefabrikant (18), kuksk (46), og en rentier i nr 56. Om rentieren blot lever af alderdomsunderstøttelse som beboeren Erik Nielsen i baghuset i nr 32, der også er bud for Fattiggården. 

Samt to politibetjente. Jens Jensen i nr 11 og hans kollega i 60. Og det er der brug for. For i i Skattergade ligger omkring år 1900 nogle ganske berygtede beværtninger. 

Vi har Kronen i Skattergade 7, hvor der i 1901 er indlogeret 24 mennesker. Baghuset til Kronen husede i 1910 tre personer, der alle havde tætte relationer til byens fattiggård

Kronen i Skattergade 7, den røde bygninge. Her præsiderer Gæstegiver Peter Anton Tange, født i Odense 1876, der er hovedpersonen i en lang række kriminalsager fra århundredskiftet. 

Hvis vi starter i den blide afdeling, så danner hans etablissement rammen om adskillige slagsmål. Eksempelvis bliver Sadelmand Calr Frederik Christoffersen d. 29/11 1902 slået ned mens hans overnatter i Kronen. Fire andre gæster tager simpelthen døren af hans værelse, hvor han havde søgt tilflugt, og tævet ham. Som politirapporten nævner "anmelderen var stærkt tilsølet af blod i Ansigtet og på krave og skjorte, hidrørende fra fra et frikblødende saar i højre side af hovedet". 

Angriberne blev senere opbragt af politiet fra kronen hvor de gået ind for at drikke efter deres udåd.

En anden dag bliver en skræddersvend slået direkte i ansigtet uden varsel med en brændevinsflaske inde i Kronens skænkestue. Klientellet er kendt. Sådan tolker jeg i hvert fald en sag, hvor en lokal læge nægter at komme en stærkt blødende mand til undsætning, fordi lægen frygter, at han ikke kan få refunderet sine udgifter (1 kr) pga af klienttellets karakter.

Om det er de gentagne voldssager, der gør, at politet har ekstra opmærksomhed på Kronen, er uvist. Men sager intensiveres og Gæstgiver Tange kommer selv i søgelyset. Anne Nielsine Thomsen, husbestyrerinde på gæstegivere, anmelder 16/11 1902 Tange for at mishandles hendes toårige datter Oda ved at slå hende og kaste hende ned at køkkentrappen. En læge efterser Oda efterfølgende, og konkluderer, at hun er syg pga. Af læsioner og slag. Først da politiet på en rutineopgave vil efterse de rejsendes papirer, men hvor Tange opfordrer sine gæster til at nægte at udlevere deres papirer. (31/1 – 1903?)

Tjenestepige Anna Marie Cathrine Band anmeldte den 25/2-1903 Tange for at have hende "ilde behandlet". I gæsternes påhør havde han kaldt hende krukket og en luder. Det viser sig, at Tange har den vane, at tvinge sine tjenestepiger til at drikke med gæsterne og lade sig begramse. Anna er en værdig pige og siger fra, hvilket får Tange til at gå amok. Anna fortæller politet om forholdenene og om hvordan Tange lever et forargeligt samliv med sin husbestyrerinde.

Det undrer ikke, at Tange gentagne gange får besked på at holde ro og orden i sin beværtning.

En maskinarbejder, Henrik Dal, henvender sig 22/5 til politiet, og føjer et ekstra lag til historien ved at anklage Tange for rufferi. Henrik havde set Tange side i skænkestuen med en teglværksejer og en karl ved navn madsen plus dennes kæreste der var offentligt fruentimmer fra København. På et tidspunkt havde Tange og Madsen forladt skænkestuen, og lukket døren efter sig. Henrik havde sneget sig hen til nøglehullet, hvor han kunne se Teglværkejeren og fruentimmeret i en chaiselong. Fruentimmeret fik en 10-krone seddel og de "plejede legemlig omgang"

Henrik forklarer yderligere at Tange, Madsen og kæresten har udviklet et trick, hvor hun lokker en af gæsterne med op på sit værelse, hvorefter Tange bryder ind midt i akten, og kræver penge af kunden for at afsløre ham og give ham bank.

Mange af de henvendelser politet får angående Tange, kommer fra naboer. Der har været en vis overvågning. Fx anmelder skorstensfejersvend Niels Alfred Valdemar Jensen Skattergade 11 Tange for mistanke om forargeligt samliv. 

Kronen er i funktion  indtil første verdenskrig.

Det er interessant, at Skattergade har taget turen fra respektabelt område, til småslum og fattigmandskvarter, og til respektabelt kvarter igen – det siger meget om de omskiftelige vinde i byens historie.

Uanset hvad, så har naboskabet haft en rolle at spille alle dage.

08.04.2015 Fællesspisning -og go' snak

gen et herligt møde med go' lammemad fra 'Jettes Diner'.

Bestyrelsen har introduceret en plan om at vi kunne debattere aktuelle emner på disse møder og formand Winnie åbnede ballet med et meget aktuelt notat i FAA af d.d som tidl.formand Dorte Petersen har gjort opmærksom på, -om transportministerens besøg i Svendborg.

Selvom det er et meget kort møde (1 time) er det vigtigt at vi markerer os, -og 6-7 stykker af de tilstedeværende meldte sig som deltagere.

18.03.2015 Mindehøjtidelighed ved Skattergade nr. 11

Den 18. marts havde Skattergade Beboerforening indbudt til mindehøjtidelighed ved Skattergade nr. 11 i anledning af 70 året for sprængningen af huset. Sprængningen skete efter, at den blodigste kamp i Svendborg mellem den tyske besættelsesmagt og frihedskæmpere havde fundet sted i og omkring huset. Kampen endte desværre med 3 døde danskere og flere hårdt sårede.

Omkring 100 mennesker deltog,  og Beboerforeningens formand Winnie Olsen bød velkommen. Søren Lindholm fortalte om, hvad der skete i Skattergade  den 18 marts 1945,  viceborgmester Henrik Nielsen holdt en tale og lagde blomster ved mindepladen, og der blev sunget ”En lærke letted’”.

Efterfølgende var der kaffe hos ARTsFÆLLER, hvor Claus Højmark havde arrangeret en udstilling af aviser fra 1945 og bøger fra 2. verdenskrig.

Du kan se flere fotos her på hjemmesiden under ”Begivenheder/Fotoalbum 2015” og læs hele historien om Skattergade 11 under ”Gadens historie/ 2. verdenskrig”

04.03.2015 Fællesspisning og GENERALFORSAMLING

Efter en som sædvanlig festlig fællesspisning i Færgegården afholdtes den årlige generalforsamling. Der er sket meget i det forløbne år, og lidt mildere vinde kan anes at blæse  over vores kære gade og over vores primære mål: At få åbnet spærringen for fodgængere over jernbanen. Dette emne fyldte naturligvis godt op på generalforsamlingen.

En anden stor og voldsom 'begivenhed' i foreningen er, at Dorte, -som var formand fra den nuværende forenings start, har valgt at trække sig fra bestyrelsen. Det kan ikke andet end at introducere en ny epoke i foreningens historie. Der var mange taksigelser og klapsalver til Dorte for hendes indsats. Og vi fortsætter i det spor, som Dorte har anlagt. Vi er på vej...

Nu venter vi på det officielle referat, som ikke lægges på hjemmesiden, men sendes direkte til medlemskredsen. Når den nye bestyrelse har konstitueret sig, bringer vi naturligvis denne sammen med den nye sammensætning af de mange arbejdsgrupper.

Se flere billeder i fotoalbum 2015.

Seneste kommentarer

13.09 | 07:03

Ja så skulle der være fantastisk nyt fra “udenrigsgruppen”
Til Fællesspis blev vi orienteret om møder med svendkommunen. Jeg synes I skulle formidle det her og måske andre interessante steder.

03.09 | 09:10

Jeg vil gerne høre nyt fra “Udenrigsgruppen. Har i kke lige haft møde med borgmester?

20.07 | 19:58

Jeg er flyttet ind hos Arne og Winnnie i nr. 14, og vil gerne være medlem.

Mit tlf. nr er 27150212

Vh
Lotte

23.05 | 13:53

André Durinck var min oldefar

Del siden