Begivenheder 2014 -

10.12.2014 Juleafslutning på Færgegården

Årets sidste fællesspisning blev et festligt højdepunkt med andelår fra Jettes Diner og mange gode julelege. Kim og Musti ledede løjerne i fin stil.

Kim bøde velkommen til to nye medlemmer, Tina Gjersen-Sav i nr. 5, og Martin Randers i nr. 34.

Se flere billeder i fotolbum 2014.

26.09.2014 Skattergade til søs med 'Meta'.

En herlig tur på Sundet med det gode skib 'Meta', Vi skulle egentlig have været til Skarø, men vind og vejr var imod, så skipper Kim ændrede planerne til Lunkebugten  og Valdemar Slot. Eftermiddagen startede lidt regnfuldt, men det klarede op.

Vi er en del gamle sejlere i Skattergade (naturligvis) : Lars og Henrik som styrmænd, Musti og Klaus på dækket, -og Kim styrede med suveræn autoritet sit skipper-overblik.

Musti overtog styringen ved fællesspisningen i Meta's beskedne pantry, -og der blev 'kniv og gaffel-plads' til alle.

Tak til Meta, til Kim og Musti, Flot arrangement. Det gør vi igen en dag.

Se mange billeder i fotoalbum 2014.

23.08.2014 Årsfest.

Så gjorde vi det igen. En herlig fest med alle vennerne og en overdådig buffet med alt hvad man kunne komme i tanke om.

Bestyrelsen optrådte som vanligt med en ny sketch, og Dorte havde skrevet en sang, som følger herefter. Katja biev udnævnt til 'årets skat' på grund af sin utrættelige og aldrig svigtendse indsats i foreningens tjeneste, og Arne overtog ligeså fortjent vandrepokaken 'Skatterbamsen', som den der altid 'klarer de grovere ærter', når det gælder. Det kan ikke gøres bedre.

Tak til alle.

Se flere bllleder i fotoalbum 2014

11.07.2014 Aktionsdagen ved overskæringen

Formanden for By og Land/Sydfyn Rudi Rusfort Kragh holdt efterfølgende tale ved denne, den årligt tilbagevendende aktion efter lukningen af overgangen.

Tak fordi I har inviteret mig, til at holde talen ved årets aktionsdag her i Skattergade. Det er mig en stor glæde.

Som formand for Foreningen By og Land-Sydfyn er det noget særligt at stå i denne gade – at lade blikket vandre gennem gaden og iagttage husrækken. Her i Latinerkvarteret er der tydelige spor af middelalderens bykerne med forskellige nyere elementer, som er tilført den oprindelige byplan.

Det er de snoede gader, og de små stræder, terrænet der stiger op mod centrum og falder ned mod havnen. Der er mange gamle ejendomme – og vi mærker ”historiens nærvær”.

Et sådan område er meget følsomt overfor forandringer, for facadeændringer, dårligt tilpassede skiltninger og nedrivninger der skaber mulighed for efterfølgende utilpasset nybyggeri. Desuden ses der mange steder hvor vanskeligt det er at forene middelalderbyens rum med moderne biltrafik, moderne trafik infrastruktur som jernbanen og store parkeringsarealer og vejarealer.

Skattergade er første gang nævnt i bøgerne i 1466. Den består lige som mange andre gader i midtbyen af kontraster. På den ene side er der en smal gade, med mange fine bevaringsværdige huse – samt en lille håndfuld fredede huse. Der er mange baggårde med små baghuse. Området har det historiske købstadspræg. På den anden side præges gaden – ligesom resten af midtbyen – af flere radikale indgreb; indgreb der er foretaget fra midten af 1900-tallet, som konsekvens af den stigende privatbilisme og ønsket om tilgængelighed til byens handelsliv. Stadig flere arealer er inddraget til parkering.

At vi er i den yder del af midtbyen ses af, at ejendommene i gaden overvejende er en etage – kommer man tættere på stationen bliver bebyggelse i to etager.

Med denne både flotte og sammensatte kulisse som ramme, er vi i dag samlet for at markere årsdagen for opsætningen af hegnet. Det hegn der på den ene side har splittet Skattergade som gade og samtidig samlet beboerne i en forening, og nu også med en Aktionsdag, som er blevet en årlig tilbagevendende tradition.

Engagerede borgere i Skattergade har vist, at når det ydre pres er tilstrækkeligt stort og aktivistiske borgere i gaden samtidig er klar til at tage kampen op, kan der skabes et engagement og en energi som frigør en masse ressourcer. I har gennem de sidste par år spillet på beundringsværdigt mange forskellige tangenter og anvendt en lang række forskellige kampagneformer, for at få Jeres budskab igennem. Og I har lavet et smart greb – fokuseret på en målsætning; at få fjernet hegnet. At vise hvor absurd denne beslutning er – og hvor dårlige argumenter modparten har. Samtidig har I lavet sociale begivenheder sammen, og vist at I vil noget mere og andet end blot at tage kampen op mod hegnet. I vil også fællesskabet og hinanden.

Udover Fru Olsens Stue/ArtsFæller er det dog hegnet gaden gennem de senere år har gjort sig kendt på. For det giver jo ingen mening at sætte et hegn op her, mens både Valdemarsgade, Brogade og Frederiksgade begge har mere blød trafik – hvorfor faren for personskade også bør være større der.

I har formålet at fastholde det sjove element i den alvorlige sag.

I opsatte for år siden en Skamstøtte – som kommunen efterfølgende fjernede, og dermed fik I udstillet myndighederne politiske ståsted; Argumentet for at fjerne Skamstøtten var, at den manglede en tilladelse og at myndighederne ikke kunne finde den ansvarlige for opsætningen. Dette samtidig med, at der ved Skårup den sommer fandtes en havfrue, en skulptur som ligeledes var sat op uden tilladelse og hvor der heller ikke var en ansvarlig person. Men her kunne myndighederne, kommunen og Kystdirektoratet i samarbejde og på eget initiativ, godt give tilladelse med tilbagevirkende kraft. Formentlig fordi havfruen den sommer både havde national medieopmærksomhed og turismemæssige potentialer. Den mulighed ønskede Svendborg Kommune tydeligvis ikke at give Skattergade.

Når denne sag er så ømtålelig for kommunen kan det hænge sammen med planerne for Havne-udviklingen.

Svendborg har med sit industrielle havne-miljø noget ganske unikt og enestående. Havneområdet blev for år tilbage registeret og opnåede national opmærksomhed. Modsat de fleste andre industrihavne var denne havn endnu ikke ødelagt og skamferet, af fx moderne anlægsarbejder og af boliger ved kaj.

Byrådet har besluttet en havneplan, kaldet By-havnen. Den næste store udfordring Byrådet får, er at få realiseret planerne om sammenhænget mellem bymidten og havnen. For opnås den sammenhæng ikke fortsætter vi med at have en by og en havn – og ikke den byhavn, som politikerne nu har besluttet.

Selvom politikerne og embedsmændene mest tænker på byhaven som området mellem Tovet og inderhavnen bør Skattergade også være en del af denne diskussion, at få forbundet byen med havnen.

Der kræves selvsagt masser af kreativitet at få forbundet ”højbyen” med ”lavbyen”; de kreative kan opfinde eksotiske navne til nye elementer, som ”Den Grønne Tråd” og Den Spanske Trappe. Og man kan have mange våde drømme om tilgængeligheder, sammenhæng og helheder. Men udfordringen er i virkeligheden en anden.

Udfordringen viser Skattergade; Skattergade var den første lille smagsprøve på samarbejdsevnen hos DSB, og kemien mellem kommunen og DSB. I Skattergade tabte borgerne og kommunen første slag. Det skræmmende er, at DSB fortsat ejer betydelige og væsentlige arealer mellem byen og havnen.

Skal byen vitterligt forbindes med havnen er der brug for både visioner og kreativitet. Og alt den kreativitet der kan mønstres i Svendborg skal være både vild og fantasifuld, og bør målrettes mod en løsning der er til gavn for fællesskabet.

Der kan arbejdes med mange kreative tanker omkring byhavnen og man kan have mange våde drømme om en bedre fremtid.  Men Skattergade viser, at hvis Staten vælger noget andet – er det os borgere der ender som sorteper, som står undrede tilbage og kan tag absurde beslutninger til efterretning, hvor både logik og rationaler fordufter i horisonten, pakket ind i et juridisk og bureaukratisk embedsmandssprog.

Kreativiteten må handle om at få et frugtbart samarbejde i gang. Ellers vil vi også fremover kunne opleve at Etaten og kommunen sammen eller hver for sig sætter flere fysiske hegn op mellem byen og havnen. Og Byhavnen vil forblive en luftig vision, et tomt begreb. 

Min opfordring til jer borgere i Skattergade-foreningen er, at I fortsat skal være konstruktive og morsomme og holde lokalpolitikerne, herunder Borgmesteren, fast på deres ideer og drømme.

Sidst jeg var i Skattergade i ”embeds-medføre” var for ca. 6 uger siden. Som guide for en bustur med det samlede Byråd og embedsværk. Bussen var for stor til at kunne køre i Skattergade, hvorfor vi stoppede bussen i den sydlige del af Skattergade og gik op til hegnet. Her tog Dorte, formand for Skattergade-Foreningen, imod og fortalte en engageret historie om hegnet og hvilke ulemper det havde skabt for lokalområdet. Politikerne og embedsmændene lyttede opmærksomt og eftertænksomt, derefter gik vi videre til besøg hos ’ArtsFæller’ – og måtte ved Brogade vente på et tog.

Vi fik kaffe og dejlig kage i baggården hos ’ArtsFæller’. Politikerne havde en god oplevelse af et fint arrangement med højt lokalt engagement. De fik helt sikkert noget med hjem at tænke over, efter at de personligt havde oplevet hvor svært det var at komme fra den sydlige til den nordlige del af Skattergade. For en del var det første gang de var i Skattergade. Næste gang I henvender jer, kan de helt sikkert huske at Skattergade ”er vejen med hegnet”.

Jeg ønsker Skattergade alt vel. Og lad så så slutte med et trefoldigt leve for Skattergade.

Rudi Rusfort Kragh.

Se flere bllleder i fotoalbum 2014

11.06.2014 Fællesspisning i Færgegården

En lille hård kerne fra Skattergades hårdprøvede beboerkreds mødtes indledningsvis til en voldsomt opslidende dyst 'Viking' på lystbådehavnens beskedne frirealer. Go' idé, som vi bør følge op. Kl.18 lød middagsklokken, og vi samledes på Færgegården.

Madleverancen var lidt forsinket, men det var værd at vente på. Go' stemning som altid. Fællesspisningen er Skattergades 'Snapseting'. Det er her vi ordner verdenssituationen.

Se flere billeder i fotoalbum 2014.

14.05.2014 Fællesspisning på Færgegården

Vi har fået god og velsmagende mad 'udefra' i mange tilfælde. Og alle leverandører skal have så hjerteligt tak for mad.

Men dette traktement slår alle recorder. Og kokken er ingen andre end 'een af vore egne': Ivan Laursen i Skattergade. Ivan er professionel kok, og det lagde han ikke skjul på i sin formåén iaften. Det var superbt.

Og iøvrigt hyggeligt samværd som sædvanligt.

Se flere billeder i fotoalbum 2014.