Interview med Ester og Carl Møller. 24/10-2012

Vi sidder her hos Ester Møller i Skattergade 23, Søren Lindholm, Henrik Fog-Møller, Carl Møller, og Ester, - Maren Ester….

Vi har lavet lidt forstudier, og ved, at Ester oprindelig kommer fra Vester Åby, og er født med efternavnet Hollænder. Ester flyttede til Skattergade 23 i 1942, da hun som 20 årig blev gift med Folmer Møller.

Ester og Folmer boede hos Folmers forældre og for at skaffe plads til alle, blev der bygget en etage på huset, og som Carl siger: Taget lige blev løftet, og så blev der sat en kvist på. Vi havde jo den gamle bedstemor boende, og huset var samlingssted for hele familien.

Vi snakker om krigen i Skattergade, og om Ester har nogle historier fra den tid, og det har hun selvfølgelig, hun fortæller:

Gamle Sofie, som (red. i forbindelse med angrebet på Skattergade 11) blev skudt af tyskerne, faldt over en frihedskæmper, som i øvrigt var uskadt. Det blev hans redning, for han blev liggende og ventede til faren var drevet over.

Vi mødtes henne ved din farmor (henvendt til Søren), (red. Jenny Jørgensen), samme aften, hvor de havde bombet…, men vi skulle jo være hjemme kl. 9. Det var meget, at vi turde.

Uha ja, det var egentligt forfærdeligt………

I en periode mod krigens slutning sov din far og farmor (red.  Søren’s ) hernede, fordi de ikke turde være oppe i lejligheden (red. som var i samme hus som den bombetruede avis ’Sydfyns Social Demokrat’, hvor Skolen CSV Sydøstfyn ligger i dag i Jernbanegade).

Efter bombningen af Skattergade 11 flyttede de ned på Missionshotellet og det  var herfra din far (red. Erik Lindholm) samme aften løb tilbage for at hente sin cykel, som han nødigt ville have bombesprængt.

Bortset fra den episode, skete der ikke så meget i Skattergade, men der var jo nok et par stykker i gaden, som ikke var så populære under –og efter krigen.

Og Carl tilføjer: Så var der ham derovre på den anden side af gaden, den første aften, hvor der var spærretid, som var ude og banke sit vindue i, og fik et los i røven af en tysker, og blev sparket ind i huset igen !!!    Det eneste jeg har oplevet under krigen, - jeg var halvandet år, da den sluttede, var at jeg lå i barnevognen ude i haven.  Så var det de skød ’den lille med rullekraven’ –henne i Brogade, -en stikker, der gik under det navn. Og så var mor ellers ude og hente mig ind.

I øvrigt kunne jeg ikke lide bananer efter krigen.

 Vi hørte jo så meget fra byen, men her i Skattergade var der ellers egentlig ret fredeligt, er Ester og Carls slutreplik om 2. verdenskrig.

Man ser de to oprindelige huse og deres knopskydning, dels fra 1942, hvor Ester gjorde sit indtog, som grundlag for den nye familie, dels senere udvidelser.

Tilsyneladende er sammenvoksningen af husene fundet sted før der blev uddelt gadenumre.  Begge huse hedder nr. 23, men det vidner om en fjern fortid med et-etages byhuse på 50-70 m2, som  har været standarden tidligere.

Ester: Det fra dengang vi fik lavet lidt butik derinde.

Carl: Det må være 1978. –samtidigt med at der blev åbnet derhenne..

(red. baneoverskæringen efter ’gadeslaget’).  

En tur igennem gaden:

Før Kullinggade blev rettet ud i 1958 lå der på hjørnet til Kullinggade købmand N.P.Petersen, og overfor barberen og fiskeriartikler i nr. 37. Den blev drevet af far og datter.

( Red.:Værtshuset CapHorn var øjensynligt været før Esters tid.)

Skattergade gik til Valdemarsgade og fortsatte her som Færgevej.

Carl: ’Strædet’  ved Skattergade 48 kunne være indkørslen til en vej langs volden bagom Skattergades haver.

Henrik: Måske, men det kunne også have været en indkørsel for gæster til færgegården som ejede jord svarende til den store have til nr. 36. Den såkaldte kirkesti er der fra professionelt hold tvivl om.  Har det virkelig været en kirkesti, eller blot en ”bagsti” fra de ret lavtliggende haver ?

Den sidste ejendom, der i dag kan benytte ’bagstien’ er nr. 32.

Henrik: Området neden for haverne har vel været en ret sumpet affære, som ikke gav plads til en egentlig vej, men vel nok en sti.

Ester: Det er et plørehul dernede, -det har det altid været.

Videre på rundturen:

Alle huse på den nordlige side af Skattergade til og med nr. 23. gik til i den store brand i 1749, og er altså genopført et efter et siden.  Det eneste hus i Skattergade, der med nogenlunde sikkerhed er fra før dette tidspunkt er Skattergade 10, ’Admiralgården’, men denne er uden tvivl også ombygget til ukendelighed siden da.

I Esters tid var nr. 33 til 29 bolighuse, -uden erhverv.

Nr. 27 husede en skomager…..

Nr. 25 Begravelsesforretning og ligkistemagasin. Og før det en snedker….

Carl: Her i nr. 23 havde Peuchel værksted, som farfar købte. Peuchel boede derovre (den anden side af gaden), men han havde værksted her. Farfar købte værkstedet, men ikke huset. Det var i 1913. Så købte han huset i 1917, da enken døde. Alle dokumenter i denne forbindelse findes.

Ester: Min svigerfar var jo gammeldags sadelmager, men da vi så blev gift, så kunne vi jo ikke leve af  det længere. Så var det at de så småt begyndte at lave møbler.

Carl:  Min far var udlært møbelpolstrer….

Henrik:  Man kunne ikke leve af at være sadelmager ?

Ester: Nej, der var jo ikke noget til sidst…. Vi havde alt sadelmagerarbejdet til mejeriet på Tuxensvej.

Carl:  Under krigen, da de måtte bruge heste, fordi de ikke kunne få benzin, -der var der jo noget arbejde… Jeg kan huske da brødmanden og mælkemanden kom… de kørte med heste begge to. Og så kan jeg huske, at vi rendte ned med seletøj til mejeriet ved Tuxensvej. Der var et langt skur hvor hestevognene stod. Der kunne så lige smide det op i den yderste vogn, for vi turde ikke gå ind i gården, for der rendte en ret stor sanktbernhardshund, som var ret hidsig.

Ester:  Ja, der var engang én fra Tåsinge af, han havde stillet sin cykel derind. Han måtte stå der til næste morgen, -da der kom nogen som kunne befri ham….

Søren: I nr. 19 og 21 var det vel ikke noget erhverv….?

Ester: Jo, det var der skam. Der boede en billedskærer i nr. 21, da jeg flyttede herned. Da var det så moderne, at der var udskæringer på armlæn – på møblerne. De boede derinde i mange år.

Og så var der rulleforretning.

Carl:  Jeg kan huske at vi kunne lige se, at rullen stod inde i sidehuset. Det var en af de helt store, og fyldte jo det meste.

Ester: Og efter det var det så familier, der flyttede ind……. (Amdi Petersen?), og så var der vognmand Hansen i nr. 17, der stod ligvognen for resten henne…..  Jo, -for resten, der boede da ham der snedkeren, som havde værksted oppe fra Korsgade, snedker Jensen.

Så var der bagerforretningen i nr. 13.

Henrik: Ja, den grund blev cuttet lidt af, da jernbanegade kom -ikke sandt ?

Carl: Ja, -der var bare en lille sti der hen langs jernbanen….

Henrik: Jeg har set nogle billeder af det oprindelige hus med bagerens udstillingsvinduer, som er de fag, der røg i den sammenhæng.

Ester: Ja, og så satte de de små vinduer i samtidigt.

Henrik: Ja –den del af huset, som ikke er der mere, -der var bagervinduer, -dvs selve butikken blev skåret væk. Og så er der de 7 fag tilbage.

Ester: Det var bager Madsen, han var den sidste bager, som var der, da jeg flyttede herned.

Så kommer Mathiesens hus,nr. 11, som vi har snakket om. Der har så vidt vides ikke været erhverv, og vist heller ikke i nr. 9.

Søren: Så er der nr 7 og der var der jo ’2021’, en flytteforretning, som aldrig hed anderledes. Og var der ikke også en cykelsmed Rasmussen inde i gården, ham der havde stift ben.

Carl: Flytteforretningen var meget ked af, da de lukkede baneoverskæringen førte gang, at han ikke kunne komme ud med sin bil…….

Søren: Der var tandtekniker i nr.5.

Ester: Og så kom Peuchel’s møbelforretning, -men før det var der jo Christoffersen, der havde

Blomsterforrretning.

Søren: Ja altså, der var ikke noget i nr. 3…det var Olsen, der boede der….så det næste, helt oppe på hjørnet, det var Boye’s møbler i nr. 1…, men før den tid, så var der jo bogtrykker….-og så var der frk. Askegaard helt oppe på hjørnet, som solgte kunsthåndværk.

Ester: Ja, det er rigtigt. Der er stadigvæk noget vi lige kan huske.

Søren: Og hvis vi går over på den anden side, -så var der jo købmandsforretning på hjørnet, frøknerne Nielsen, og ved siden af, hvor der er fodklinik nu, der var slagtermester Brøndberg.

Ester: og ind imellem der, -det var det sidste vindue i tårnbygningen, der var en ældre dame, der havde ’kunststop’…. –det må du da kunne huske…..

Søren: Nej… det var da inde i nr. 6. Det var fru Hvenegaard.

Ester: Det var hende, der sagde til din lillebror Hans –du skal lige have en ti-øre til den lille portemonet fordi du har gået i byen for mig….

Søren: ja, jeg kan godt huske hende…. 

Så var der nr. 8… der var ikke butik.

Søren: I  nr. 10 var der erhverv, det var Viggo Hansen, før den tid, har der altid været VVS og Gas&Vand i Admiralsgården. Men endnu tidligere var der dyrlæge. Der hænger sådan et håndtag udenfor, som man kunne trække i , og så var det forbundet med en klokke, så man kunne vække dyrlægen om natten, hvis der var nogen der havde brug for ham.

Ester: Det må da ligge mange år tilbage….

Søren: Den næste, der kommer var Kaa-foto-forretning i to generationer. Det var altså nr. 14. (Nr. 12 eksisterer ikke). Og jeg bar læst et sted, at der tidligere var bådebyggeri., -en snedkermester, der byggede både. Man kan se det restaurerede skilt i porten, som er bevaret ved den nutidige istandsættelse..

Og den næste, altså nr. 16, - det var der var damefrisørsalon, - det var Petersen, dvs. det var konen der drev salonen. Hendes mand kunne vist godt lide at få en tår at drikke. Jeg har fået nogle beskrivelser fra hans søn, som har sendt mig nogle historier om hvordan der var i 1950’erne  i Skattergade.

Henrik: Med alle de forretninger, må der jo have været butiksvinduer, som senere er lavet om til små vinduer.  Dvs at de mange facader jo har undergået ret så voldsomme ændringer. De eneste, som er nogenlunde intakte er ’Pibe-Poul’ i nr. 38, nr. 18, og så måske nr. 1, hvor er nogle ret nye butiksvinduer, -og måske nr. 25, men de er vel også ret nye.

Søren: Det er nok rigtigt. Vi er netop kommet til nr. 18.

Her var jo ’oprindeligt’ sukkerkogeri, ’Ole sukkerkoger’.  Men da han holdt op med det….. kan det være rigtigt at ’GIFA’ –Gifa børnetøj, som kom op i Korsgade, havde de ikke en kort tid den butik ?.....-

Ester: Jo, -det er da rigtigt. Det havde jeg da glemt…..

Søren:  Så kom der en periode med dametøj, og så var der keramikværksted her til sidst, men vi må jo sige at bygningen pt. godt kunne trænge til at blive shinet lidt op..

 Så går vi over på den anden siden af banen… hvad var der så af forretninger her ?

Ester: Ja, der boede en familie…..

Henrik: Vi er i nr. 22. Jeg har et gammel billede, (red. fra længe før den tid bevæger os i lige nu. (Hugo Mathiesen 1916)), hvor det ser ud til at der i al fald tidligere har været forretning…. Nogle høje smalle vinduer, en indgang til en forretning og en boligindgang ved siden af….. ?? Måske omfatter billedet både nr. 22 og 24 ?

Søren: Har der været viktualieforretning ?

Ester: Var det ikke sådan, at vi gik ind i hjørnet ?

Ester:  I nr. 28 var der vaskeri. Det var to søskende, der havde det….. –i det første blå…. I nr. 30 var der fedevareforretning, -som vi kaldte det…

Henrik: Var det her de sloges med sildene ….?

Ester: Ja-ja, Det er rigtigt …..og senere var der radioforretning. Det var ham der senere solgte symaskiner.

Men dengang, da vi blev gift boede der en smed derovre i ’det gule’. Han skoede heste over til mejeriet, -trak dem ind igennem entreen og skoede dem ude bagved.

Henrik: Var det ham om hvem man sagde, at hestene gik udmærket, når de blev trukket ind, men haltede noget når de kom ud ??

Ester: Ja, det sagde man, men jeg ved ikke…..man sagde, at de fleste vraltede, når de kom ud.

Siden kom Weber, -med ’vand og gas’,.. ja-blikkenslager, han havde også det nede i Kullinggade…

Og den næste, -der var tømrermester Lindhardt –i nr. 34….

Henrik: Det lyder jo som at der har været utroligt mange virksomheder dengang….

Ester: Ja, der var jo et liv på gaden dengang…

Henrik: Var resten af byen også sådan….? -Møllergade, og  Bagergade…?

Ester: Ja, det har det jo egentlig været… -og også i Kullinggade.

Søren: Jeg har engang prøvet at skrive ned hvilke forretninger og virksomheder, der var i Korsgade i 1950’erne… -og det er jo helt vildt…. Men vi skal lige huske på at denne gade også var en hovedfærdselsåre, for det var jo vejen ned til Vindeby-færgen.

Henrik: Jamen –alligevel. Hvis man forestiller sig den aktivitet i hele byen –og så med et befolkningsunderlag på en trediedel eller en fjerdedel af det nuværende, -så er det jo påfaldende.

Så mange kunder kan der jo ikke have været i den enkelte forretning.

Carl: Men de skulle jo faktisk handle hver dag…

Ester: Ja, det gjorde vi jo dengang.  Der var jo ikke noget køleskab og fryser.

Da vi begyndte dernede i Kullinggade, -da var der 18 møbelforretninger i Svendborg. Det var meget at der kunne blive noget til os alle, men der blev jo også repareret mere end der gør nu….

Det er en helt anden tid….   Ja sådan en købmand var jo ved at rende sig ihjel, om det så var for at sælge for 15 øre gær…. Der er kommet andre boller på suppen.

Ester: Henne i det næste, (red. Nr. 36), der var jo bisquit-bageri. Det foregik ovre bagved. Der havde de i hvert fald bageri derovre i baghuset, og i forhuset, der boede de vel –og havde butik. Og så blev der vel lejet ud….

Søren: Der var også bogtrykkeri på et tidspunkt…. Eller…?

Ester: Var der det? Ja der kan man se, du ved mere end jeg…..

Søren: Nej, det tror jeg bestemt ikke, men det var bogtrykker Jørgensen. Jeg mener han flyttede oppe fra starten af gaden og så her ned et sted, eller det var måske det næste…?

Ester: Ja, vi kan hurtigt komme i tvivl…….

Søren: Det var bisquit-bageren, -og så var det næste….

Ester: Ja- så kom der en hel masse der –dem der var ’på kommunen’ , og så var der jo også gartnerforretning. !!!   Vi er i nr. 38.

Søren: Det er det hvor Poul med piberne bor.

Henrik: Det er oprindeligt udstykket fra nr. 36.

Ester: Og der flyttede bedemanden senere ned med sin vognmandsforretning….

Søren: Men der var også hattedame, var der ikke?

Ester: Ja, det var hende, der så flyttede ned i Pouls derhenne på hjørnet….

Søren: Der er noget at holde rede på…..

Henrik: Så er vi på nr. 40…..

Carl: Så var der dernede –i færgehuset…. Der var cykelsmed…. Og der blev jo også slebet knive.

Ester: Der var Symaskinefabrik….

Henrik: Hvad er det du kalder færgehuset….. ?

Carl: Det der lange, hvor der er bygget ovenpå på taget…..

Ester: Det var sådan en alt mulig handel….. –og reparationer.

Henrik: Det er jo 44 –eller sådan…..

Søren: Er der nogen specielle personligheder her i gaden, som vi skal tale om…?

Ester: Ja, der var jo historien om ’det stive lys’….  Ha-ha, det var før min tid…

-men det har altid været en pæn og rolig gade. Der har aldrig været store husspektakler.

Henrik: Men vi kom væk fra ’Det stive lys’. –med mindre det også er familie…..

Ester: Nej, nej, hun boede her overfor i den lille lejlighed ved smeden. Men det var før min tid..

Så flyttede der en gammel mand ind, og ham kom hun ind og besøgte. Vi har sådan moret os over det…. Så kom han med hende en aften, og så stod han der med sine nøgler…. Og så siger min svigermor: ’Mon han nu kan klare det’.

Søren: Men ellers var der måske ikke sådan nogen originaler her i gaden, som vi skal vide noget om ? –som du kan erindre ?

Ester: Nej, egentlig ikke……. –der er egentligt ikke sådan historier fra selve gaden.

Søren: Vi kommer langt omkring….  Har vi mere om Skattergade….?

Ester: Ellers må i jo komme igen….

Tak til Ester og Carl for et hyggeligt og givende møde, -og til Søren for at holde sammen på tropperne.

Ester Møller døde i maj 2017, 94 år.

Del siden