Beboerforeningen i en af Svendborgs ældste gader
Begivenhder 2013
18.12.2013 Julefest
Årets julefest afholdtes med fællesspisning i Færgegården.
Theodor styrede med suveræn autoritet aftenens julelege, som omfattede en travløbsleg på et dertil designet 'bræt' på gulvet. Han assisteredes af Fru Bente ved totalisatoren og Musti på banen.
Det bliver vist nok en tradition....
13.08.2013 Årsfest
Og så havde vi naturligvis vores årsfest, -en gadefest i 'nedre ende' -med overdådig buffet, søde gæster og børn, og rimeligt vejr. Spriseklubben, Musti, Kim og Theodor blev velfortjent udnævnt til årets skatter, -og Skatterbamsen gik ligeså velfortjent videre til Bjarne.
08.08.2013. Haveforeningen og Svendborg Museum på besøg i Skattergade
11.07.2013 'Mindedag' ved overskæringen
TALE VED 2-ÅRSDAGEN FOR SKATTERGADES DELING.
Holdt ved demonstrationen 11.7.13.
Her står vi så på den ene side af Skattergade - ved arret efter Skattergades banesår.
Før gik vi glade gennem gaden. Vi der bor her, vi der arbejder her og de mange turister om sommeren.
Nu er vi blevet stoppet af et ærkegrimt hegn og vi må gå ad lange kedelige omveje for at komme fra den ene ende af Skattergade til den anden ende af Skattergade.
Sådan et hegn hører ingen steder hjemme - bortset fra i Berlin under den kolde krig.
For to år siden blev Skattergade delt af Bane Danmark med en handlekraftig minister i baghånden.
Vi i Skattergades Beboerforening har arbejdet hårdt på at genoprette gadens enhed. Vi har forhandlet med kommunen, med Flemming Madsen, som nok har været positiv, men som har opgivet kampen med Bane Danmark.
Vi har talt med foreninger og folketingsmedlemmer og vi har skrevet til aviser og blade og på nettet - og ingen har lyttet rigtigt efter:
Skattergade skal ikke være en sovegade, men et levede byrum, hvor turister og lokale kigger på de smukke huse, de åbne gårde, haverne og butikkerne og klinikkerne.
Og beboerforeningen har gjort meget andet end at arbejde for en åbning af gaden: der har været kunstudstilling med gadens mange kreative sjæles værker, der er en velfungerende spiseklub (sidste gang med spisning ved vandet), der har været loppemarkeder og sommerfester, petanquespil og meget fornøjeligt samvær. Og der er en historiegruppe, som indsamler det levede liv i gaden og på et tidspunkt udgiver en bog om det.
Alt med deltagelse fra begge dele af Skattergade.
Jeg taler også på vegne af dét butiksfællesskab, der er opstået i Skattergade 14, i Fru Olsens Stuer. Her har 15 kunsthåndværkere, kunstnere og kulturinteresserede indrettet sig i Skattergades ånd – godt støttet af beboere på begge sider af hegnet.
Her er et samlingssted for dem, der ønsker en aktiv gade, en sommercafe, hvor man kan mødes og snakke om det gode liv og hvad vi kan bruge hinanden til.
Men det hele fungerer ikke rigtigt, før Skattergade igen er bundet sammen af overgangen.
Svendborg skal være en varm og harmonisk by at bo i og at gå i. En Cittaslow by, som vi hele tiden arbejder på at gøre den til.
Man skal kunne færdes frit og byen skal åbne sig mod havnen ikke lukkes.
Hvorfor skal vi tyranniseres af togets afskyelige indhegning? Byen og borgerne må komme i første række. Så må toget kører langsommere uden hegn. Det kan tog i mange andre byer!
I det mindste skal denne overgang genåbnes i sikret tilstand med bomme og diskret alarm, når toget kører.
Skattergade har været med på alle kort over Svendborg, det er en af byens ældste gader og den har spillet en rolle i historien helt tilbage fra 1466… og Skattergade overgiver sig ikke. Naturligvis bliver den forenet igen, en dag.
Før eller siden – vi satser på FØR.
11.7.2013 /Claus
29.05.2013 Fællesspisning på stranden
Spiseklubben, -stærkt udvidet af Arne, som altid er klar med 'teknikken', arrangerede grill, snobrødsbagning for de små, -og hvad har vi, -nede ved roklubben, -ved 'den runde'.
Kæmpesuccses og stor tilstrømning.....
Del siden